DataFeedWatch Blog | Data feed optimeringstips

12 salgsværktøjer du bør investere i for at skabe vækst

Skrevet af Jagoda Adamik-Borowska | 03-11-2021 13:31:50

I dag sælger langt de fleste virksomheder via nettet og det er helt sikkert en udfordring at skille sig ud blandt så mange online konkurrenter. For at blive en relevant sælger skal du være professionel, forstående, vedholdende, fuld af entusiasme, og hvad der er yderst vigtigt, kende dine målgrupper og deres købsadfærd.

 

For at nå dine salgsmål i 21. århundrede er det ikke nok at anvende de bedste salgsteknikker. Du skal skabe de bedst mulige betingelser for, at din virksomhed kan nå ud til sine potentielle kunder, indsamle relevante data om deres online handlinger og være i stand til at udnytte dem til at øge online salget.

 

Sælgere, der har digitaliseret deres virksomheder og anvender digitale salgsværktøjer som en del af salgsprocessen, opnår bedre resultater end dem, der ikke gør det. I denne artikel kan du læse om 12 typer salgsværktøjer, som du bør investere i, hvis du ønsker at  bruge mindre tid på administrative opgaver forbundet med salg, og dermed øge din salgsafdelings produktivitet og dermed online salget. 

 

Hvad er egentlig et salgsværktøj? 

 

Et salgsværktøj er en applikation og eller en software, der bruges af salgsprofessionelle til at gøre deres arbejde lettere. 

 

Der findes mange typer af salgstools og der dukker op nye hele tiden. Typiske kategorier er følgende:

 

  • CRM (Customer relationship management)
  • Salg og market intelligence
  • Håndtering af leads/ kundeanskaffelse
  • Analyse og rapportering
  • Automatisering og integrationer
  • Proces og træning

 

Gå tilbage til toppen af siden eller download Den Ultimative Google Merchant Center Håndbog

 

Hvordan støtter værktøjer salgsprocessen?



Der er rigtig mange digitale løsninger at vælge imellem. Det kræver en dybdegående analyse af den enkelte organisations behov at vælge de salgsværktøjer, der vil mest bidrage til din virksomheds succes. Men hvis det lykkes dig at vælge de rigtige, kan du nemt øge produktiviteten og dermed salget.

 

De virksomheder, som anvender veltilpassede salgsværktøjer, gør arbejdet for både den enkelte og hele organisationen meget lettere. 

 

Salgsværktøjer hjælper bl.a. med at:

 

  • Automatise gentagne opgaver som f.eks. leadkvalificering ved at bruge en chatbot til automatisk at engagere besøgende på websiden.
  • Fremskynde din salgscyklus ved at bruge live chat i stedet for e-mail eller telefon til at tale med leads, når de er mest engagerede.
  • Hjælpe sælgerne i købsprocessen ved at indsamle relevante oplysninger om deres leads og deres virksomhed.
  • Reducere arbejdet af lav værdi ved at oprette selvbetjeningsressourcer/ spare tid på tidskrævende og ofte besværlige administrative opgaver, som f.eks. søge nogle virksomhedsdata på lange ufiltrerede lister.
  • Nå ud til de potentielle kunder, der højst sandsynligt vil blive interesserede i dit produkt eller tjeneste. På baggrund af de indsamlede data kan du finde ud af, hvornår det er det bedste tidspunkt at kontakte disse potentielle kunder, og hvad samtalen skal handle om.



I stedet for at fokusere på ovenstående opgaver får du en masse ekstra tid til at levere den størst mulige værdi til dine B2C- eller B2B-kunder.

 

Der er også en meget simpel grund til at investere i salgsværktøjer - ansatte i mange danske virksomheder er begyndt at stille krav om brug af moderne digitale teknologier på deres arbejdsplads. De kan ikke se meningen i at arbejde hos organisationer som bruger gammeldags salgsteknikker, og som simpelthen ikke er i stand til at opnå så høje resultater som fuldt digitaliserede virksomheder. Derfor risikerer virksomheder, der ikke benytter sig af digitale salgsværktøjer, at miste både salg og de ansatte.

 

I moderne organisationer skal salg arbejde sammen med markedsføring, så alle afdelinger har indsigt i, hvordan de påvirker hinanden. Og det gør man gennem data, som salgsværktøjer indsamler på det rigtige sted og tidspunkt, kvalificerer dem og gør klar til at analysere og drage konklusioner. 

 

Gå tilbage til toppen af siden eller download Den Ultimative Google Merchant Center Håndbog

 

Vigtigste salgsværktøjer, der hjælper dig med at skabe betydelig vækst i din virksomhed

 

1. CRM-systemer


En god CRM-software er et centralt sted i ethvert effektivt salgsteam, hvor virksomheder kan gemme data om eksisterende og potentielle kunder, spore kundehandlinger og dele disse oplysninger med kolleger. Kort sagt gør CRM-systemer det muligt for virksomheder at administrere deres kundeforbindelser.

 

Hvad gør et CRM-system?

 

  • samler alle jeres kundeoplysninger på ét sted
  • holder styr på virksomhedens eksisterende kunder og øger forholdet til kunderne samt er i stand til bedre at fastholde dem
  • styrker samarbejdet mellem de forskellige afdelinger (især salgs og marketing afdeling) og gør det nemmerer at koordinere og følge op på de opgaver, der venter i kø.
  • automatiserer kommunikation
  • giver et overblik over alle nuværende og kommende projekter
  • giver muligheder for at generere rapporter baseret på data

 

For langt de fleste danske virksomheder er et CRM-system den første investering i salgsværktøjer. Det skyldes, at det omfatter rigtig mange funktioner, som ingen af de digitaliserede virksomheder reelt kan komme uden om.

 

CRM-software har været under stor udvikling i mange år, også på grund af, at der er flere og flere udbydere af CRM-løsninger, og hver enkelt forsøger at være den mest effektive. Nu er de meget komplekse, multifunktionelle supportsystemer og tilbyder alt fra avanceret leadanskaffelse, over helt automatiserede opgaver til real-time opdateringer. Alle de funktioner, som et CRM-system indeholder, hjælper salgsafdelingerne med at forbedre og optimere salgsprocessen i deres virksomhed. 

 

For de fleste CRM-softwares betaler du et måneligt gebyr, men der nogle som kræver et gebyr afhængigt af, hvor mange mennesker i organisationen der bruger den.

 

Det er meget vigtigt at vælge det rigtige CRM-system. Du skal være opmærksom på, at det er brugervenligt, og at det ikke vil begrænse dig, efterhånden som din virksomhed vil vokse og udvikle sig. Du skal også tjekke, hvor godt et bestemt system integrerer med eksterne applikationer og online platforme.

 

Eksempler på CRM Software: Hubspot, Salesforce, Pipedrive

 

 

2. Dokumentdelingsværktøjer

 

Hvis du kan dele dokumenter mellem forskellige afdelinger i organisationen, styrker det samarbejdet betydeligt og gør det bare mega praktisk.

 

Ved at benytte sig af et værktøj til deling af digitale dokumenter kan hele teamet tilgå og arbejde på de samme skabeloner, tekster eller andre dokumenter på samme tid. Det fungerer lige så godt, hvis ikke bedre, end hvis en stor gruppe mennesker arbejdede på ét dokument på kontoret. Især i en tid, hvor mange af os arbejder hjemmefra, gør den slags salgsværktøjer vores job lettere, hvis eksempelvis 10 mennesker kan redigere den samme tekst online på samme tid. 

 

Eksempler på værktøjer til deling af dokumenter: Quip, Google Suite

 

 

3. Feed værktøj

 

Hvis du ønsker at sælge dine produkter på mange forskellige salgskanaler, er det en god investering at bruge et feed optimeringsværktøj.

 

Forskellige platforme: Google, Facebook, Instagram, Pinterest, Criteo, Prisjagt har forskellige krav til, hvordan et produktfeed skal være (hvilke attributter der skal være til stede) og hvad det skal indeholde for at blive godkendt. Din kampagnes resultater på en specifik kanal afhænger også af, hvor godt optimeret dit produktfeed er i forhold til, hvad den enkelte platform kræver, og hvordan dine annoncer skiller sig ud blandt andre på baggrund af dine data i feedet.  

 

Ved at bruge et sådant værktøj kan du undgå forsinkelser i kampagnerne på grund af datarelaterede fejl, øge din annoncerelevans markant og oprette succesfulde salgskampagner på masser af forskellige platforme - blot ved at indsende dit feed, der blev fuldt optimeret. 

 

Eksempler på feed værktøjer: DataFeedWatch

 

 

4. Interne samtaleapps

 

Apps til interne samtaler er et andet eksempel på et værktøj, der er nødvendigt, hvis man arbejder i en stor virksomhed, hvor det ville være svært at opretholde god kommunikation med alle sammen. Ved at investere i salgsværktøjer som samtaleapplikationer, sørger du for, at alle hele tiden kan holde sig opdateret i hvad der sker på arbejde og dermed øger du produktiviteten i organisationen.

 

Når du overvejer tilgængelige muligheder, skal du være opmærksom på, om en specifik samtalapp er brugervenlig, og om den f.eks. kan integreres med andre salgsværktøjer og CRM-systemer, som din virksomhed bruger. 

 

Samtaleapps styrker helt sikkert den interne kommunikation, både i specifikke afdelinger og på tværs af hele virksomheden. I salgsteamet kan din virksomheds medarbejdere f.eks. dele alle oplysninger såsom produktnyheder, KPI’er, scorecards, firmapolitikker eller bare snakke om gennemprøvede salgsteknikker. Bedre kommunikation i teamet fører altid til øget effektivitet. 

 

Eksempler på samtaleapps: Slack, Skype

 

 

5. Håndtering af dokumenter samt underskrifter (e-signatur)

 

Det er ofte en tidskrævende proces af at udarbejde aftaler eller tilbud og få dem underskrevet af alle involverede parter. Du kan gøre denne opgave lettere, hvis du vælger at bruge et af de tilgængelige salgsværktøjer, der automatiserer hele processen og gør det muligt for kunderne at underskrive samt returnere alle nødvendige dokumenter digitalt. Og du vil til gengæld kunne indsamle alle e-signaturer og elektroniske dokumenter på sikker vis.

 

En sådan automatiseret måde at håndtere dokumenter og underskrifter på sparer dig tid ved at strømline de administrative opgaver og skaber en bedre kundeoplevelse. E-signaturer og dokumenthåndtering reducerer også omkostningerne ved at give et konsistent overblik over processer for hver eneste dokument. 

 

Ved at anvende en salgstool til håndtering af dokumenter kan du også være mere økologisk, fordi du bruger markant mindre papir, for ikke at nævne den enorme mængde plads, du vinder ved ikke at opbevare så mange papirdokumenter på kontoret.

 

Mange af de tilgængelige løsninger tilbyder ikke længere kun e-signaturer. De giver ofte mulighed for at tracke, hvornår og hvordan en kunde interagerer med en specifik aftale eller et andet dokument i real-time. Du kan også oprette automatiske notifikationer til at minde andre parter om vigtige datoer, f.eks. sidste dato for aftalefornyelse. Derudover tilbyder udbydere chatmuligheder eller forudsigelighedsanalyser. Alle disse funktioner har til formål at samle al dokumentrelateret samarbejde i selve værktøjet. 

 

Eksempler på værktøjer til håndtering af dokumenter samt underskrifter: DocuSign, PandaDoc

6. Videoapps

 

Flere og flere virksomheder bruger videokonference-apps til at organisere online møder: både interne møder med teammedlemmer og videoopkald med potentielle og eksisterende kunder. 

 

Videokonference-apps hjælper med at opretholde en god kommunikation for ansatte, der arbejder hjemmefra eller bare på distance. En stor fordel ved at bruge et sådant værktøj er, at du får muligheden for skærmdeling og det hjælper meget med at præsentere et bestemt tilbud eller demonstrere en specifik feature. Videomøder en effektiv måde skabe større brand awareness og øge virksomhedens troværdighed.

 

Nogle videokonference-apps gør det muligt at holde videomøder med op til et par hundrede deltagere. De kan derfor også bruges til afholdelse af webinarer eller online events. 

 

Mange softwares tilbyder også nogle ekstra funktioner udover selve videoopkalds og skærmdeling. De kan være fildeling, opkaldopstagelse, white-boarding eller audioopkald uden video. De kan også ofte integreres med CRM-systemer eller andre marketing automation-værktøjer så du er i stand til at skabe opfølgende kommunikation og opdatere kontakter.

 

Der er rigtig mange videokonference-softwares at vælge imellem. For at kunne konkurrere om en plads på markedet udvikler de stærkeste værktøjer konstant mere stabile forbindelser og prøver at øge lyd- og videokvalitet, så appen bedst muligt kan leve op til forventningerne. 

 

Eksempler på videoapps: Google Hangouts, Skype, Zoom, Teams

 

 

7. Værktøjer til marketing automation og leadgenerering

 

Marketing automation software og værktøjer til leadgenerering hjælper sælgere med at promovere deres produkter og blive mere synlig, så kunden selv støder på og bliver interesseret i tilbuddet.  

 

Ved at bruge et sådant salgsværktøj kan du effektivisere og optimere din markedsføringsstrategi (herunder især marketing arbejdsgange) ved at automatisere markedsføringsaktiviteter som eksempelvis markedsføring på de sociale medier, e-mail marketing og leadgenerering. 

 

Alle de nævnte aktiviteter er med i at opbygge en virkelig stor database af kontakter, hvor marketing automation software hjælper med at prioritere og præcis kvalificere de nye leads, og derefter udvælge de mest købeklare af dem.

 

Et værktøj til marketing automation og leadgenerering har som standard en analysefunktion, som du kan bruge til at måle effekten af hele markedsøfingskampagner på tværs af forskellige platforme og segmenter. Husk dog, at du ikke må slå automatiserede opgaver til og glemme om dem. Du skal hele tiden kontrollere, at dine udgående meddelelser er aktuelle, og at du ikke spammer dine potentielle kunder. Hvis du “over-automatiserer” dine markedføringsaktivitere kan det have en negativ indvirkning på dine aktiviteter. 

 

De største marketing automation softwares fungerer ofte som udvidelser til CRM-systemer, som virksomheder allerede bruger.

 

Eksempler på marketing automation-værktøjer: Mailshake, Zapier, ContactOut, clickpoint



8. Kundeserviceværktøjer

 

Der er ingen definition af kundeserviceværktæjer, der omfatter det hele. Værktøjer til kundeservice hjælper virksomheder med at styre både indgående og udgående kommunikation på tværs af flere kanaler. Eksempler på software, der hører til denne kategori af salgsværktøjer er bl.a. live chatværktøj, help desk, social kundeservice eller klageadministrering-værktøj.

 

Hvis du bruger et kundeserviceværktøj kan du tracke og analysere alle forespørgsler, der kommer fra kunderne. Det omfatter også ofte funktioner som eksempelvis opkalds-routing, forberedt oversigt over statistikker, automatisk sagshåndtering. 

 

Live chatværktøjer er blever meget populære på det seneste blandt virksomheder, der aktivt ønsker at øge online salget. Den type software leverer realtids kundeservice og er i stand til at omdanne chatsamtaler til rigtige salgsmuligheder. Mange af de tilgængelige chatværktøjer tilbyder apps såsom chatbots, der kvalificerer nye leads og kan endna booke nye salgsmøder direkte til sælgeres kalendere. 

 

I takt med, at teknologien er i konstant udvikling, er kundeserviceværktøjer blevet mere overkommelige i pris, og der er flere og flere virksomheder, der har råd til dem. 

 

Eksempler på kundeserviceværktøjer: Livebip, Chatra

 

9. Sales Intelligence værktøjer 

 

Sales intelligence henviser til mange digitale teknologier, der hjælper virksomheder med at finde samt overvåge information om både eksisterende og potentielle kunders daglige aktiviteter. De to områder som Sales Intelligence markedet dækker over er virksomhedsdata og kontaktdata. 

 

Ved at bruge en Sales Intelligence software kan du som sælger søge meget specifikke data om firmaer ved at benytte sig af realtid datapunkter herunder, teknografik, firmografi (fx data om virksomheden fra CVR) eller købssignaler. Vedrørende selve kontakter, kan man finde ud af om kundens købshistorik, digitale handlinger, nuværende kontrakter og endda forretningsmæssige mål. Ved hjælp af de mest moderne værktøjer kan du også nå ud til datakilder, der er specifikke for branchen: kreditvurdering, information om køretøj, ejendomsdata osv. 

 

Sales Intelligence-salgsværktøjer hjælper sælgere med at vide, hvornår og hvordan de skal være aktive ved hvert touch point, der findes i købsrejsen. På baggrund af data, der er skabt af softwaren, får de viden omkring hvem præcis de skal snakke med, hvilket præcise tidspunkt de skal tage kontakt på, og hvilke emner de skal berøre. 

 

Sales Intelligence fjerner de opgaver, der er forbundet med at finde relevante indsigter, og verificerer deres nøjagtighed og give dig en bred overblik over alle relevante virksomheder. De fleste software på markedet lader dig indstille en notifikationsfunktion, som holder dig opdateret om alle nye virksomhedsændringer som potentielt kan matche din ideelle kundeprofil.

 

Eksempler på Sales Intelligence værktøjer: LinkedIn Sales Navigator, Clearbit, Vainu

 

 

10. Værktøjer til salgsacceleration

 

Salgsværktøjer til salgsacceleration bruges til at gøre salgscyklussen kortere og skabe mere salg. Ved at bruge den type software automatiseres administrative opgaver, og således bliver hele salgsprocessen mere effektiv. Salgsacceleration-værktøjer hjælper dig med at identificere de bedste potentielle kunder, skabe bedre kontakt med dem og føre mere intelligente samtaler i løbet af salgsprocessen.

 

Hvis du ønsker at sælge hurtigt, skal du først have kontrol over, hvordan det sker. Sales acceleration-værktøjer hjælper sælgere med at skaffe et større engagement og et organiseret system i hele salgsprocessen. 

 

Denne type værktøjer virker på tværs af mange forskellige kanaler og når ud til alle mulige prospekt, der potentielt kunne være interesseret i den enkeltes virksomheds tilbud. På den måde formindskes den menneskelige indsats, og håndteringen af det udgående salg bliver automatiseret.

 

Eksempelvis kan email tracking software spore præcis, hvad tid potentielle kunder læser dine mails. Dette giver dig mulighed for at planlægge din opfølgning præcist på det mest optimale tidspunkt.

 

Sales acceleration-værktøjer dækker mange mindre kategorier af værktøjer, herunder: e-mail tracking værktøjer, coachingværktøjer, outbound opkaldsprogrammer, software for salgsengagement, værktøjer til forudsigelighedsanalyse og mange flere. 

 

Det forudses at sales acceleration software vil bliver mere og mere populær i løbet af de næste par år på grund af, at det allerede er meget svært for sælgere af finde nye potentielle kunder og det bliver kun værre.

 

Eksempler på værktøjer til salgsacceleration: Mailshake, Capturi, Snov.io, Hunter

 

 

11. Værktøjer til at analysere salgsaktiviteter

 

Denne type værktøjer eller systemer kaldes sales analytics software. De hjælper virksomheder (især salgsledere) effektivt at tracke, forstå og optimere deres salgsaktiviteteter samt forudsige fremtidige resultater og trends. 

 

Ved at bruge software til at analysere salgsaktiviteter, får sælgerne et specifikt overblik, herunder data vedr. salg, som er opdelt i forståelige dele. Dette giver lederne mulighed for at vurdere, hvordan specifikke sælgere, salgskampagner og bestemte produkter klarer sig, og hvor der er plads til optimering og forbedring.

 

Sales analytics systemer har erstattet det manuelle arbejde forbundet med at indsamle data og analysere gennem masser er regneark. I stedet får man adgang til et samlet analyse på ét sted.

 

Nutidens virksomheder bliver mere datadrevne for hvert år. Derfor ser det ud til, at værktøjer til at analysere salgsaktiviteter vil vokse i populariteten. 

 

Eksempler på værktøjer til at analysere salgsaktiviteter: Clari, ClicData, ActiveCampaign, Hubspot CRM

 

 

12. ABM (account-based) værktøjer

 

ABM står for account-based marketing. Hvis du kører en account-based markedsføringsstrategi i din virksomhed kan du, ved at bruge en ABM-software, opbygge skalerbare og meget personlige og målrettede markedsføringskampagner. Du koncentrerer dine aktiviteter på at nå ud til højt vurderede kunder med et budskab, der er skræddersyet til dem (til en specifik “account”). Du kan måle resultaterne af disse kampagner og analysere, hvordan de påvirker virksomhedens indtægter. 

 

Med en sådan måde at drive din forretning på undgår du at ramme store volumer af prospekt, og skifter i stedet dit fokus til meget målrettede potentielle kunder, som med stor sandsynlighed vil være interesseret i dit produkt eller din tjenesteydelse.

 

Med en software for account-based marketing kan din virksomhed levere mere tilpasset indhold end dine konkurrenter, der ikke bruger den. Du kan skabe mere personlige købsrejser, f.eks. en unik betjeningsrute for hver besøgende.

 

Der findes mange account-based værktøjer, og der er markante forskelle mellem dem. Nogle gange kan det være svært at definere dem - om den bestemte software hører til denne kategori eller ej. Nogle udbydere anvender udelukkende virksomhedsdata og prøver at rette dine markedsføringskampagner mod bestemte virksomheder. Nogle andre interagerer aktivt med virksomheder, hvis de får en liste med prospekt.

 

Eksempler på account-based software: Debandbase, Prelay

 

Gå tilbage til toppen af siden eller download Den Ultimative Google Merchant Center Håndbog

 

Bedste praksis omkring digitale salgsværktøjer

 

  • Når du er ved at vælge at købe nogle digitale løsninger - træf ikke beslutninger på baggrund af mavefornemmelser. Analyser grundigt, hvilke salgsværktøjer, der kan styrke din salgsproces, så din virksomhed gavner. Afhængigt af af individuelle forretningsbehov er det kun nogle af løsningerne, der er relevante for din organisation. De andre behøver du ikke at bruge penge på.

 

  • Hvis du vælger at bruge digitale salgsværktøjer, tænk hele salgsprocessen og optimer den med den rette software til hvert enkelt trin. På den måde får du langt bedre muligheder for at lave en analyse af både dine eksisterende og potentielle kunder, og reagere som sælger på det helt rigtige tidspunkt. 

 

  • Det er en god ide at investere i online annoncering f.eks. Google Ads. Det er en ganske billig og nem måde at promovere din virksomhed og dine produkter på, opsamle nye leads, øge brandkendskabet og skabe vælst. Hvis du beslutter dig for at bruge et feed optimeringsværktøj, kan du nemt oprette feeds i overensstemmelse med kravene for hver enkelt salgsplatform og dermed hurtigt øge dit onlinesalg.

 

Konklusion

 

I dagens digitale verden skal din virksomhed være under konstant udvikling for at følge med konkurrenterne. Der er mange salgsværktøjer på markedet, som du kan vælge imellem, derfor er vigtigt at overveje, hvilket af dem der virkelig kan gøre dit liv lettere og hjælpe med at øge dit online salg.